Touch-interface til kiosk og billetløsning

Vi har udviklet den dobbelte touch-løsning til Integra til glæde for såvel dine gæster som dit personale.

Løsningen består af to separate touch-skærme.

15’’ touch-skærm til ekspedienten

Ekspedient-skærmen bruges til billetsalg og/eller som salgsterminal i kiosk/café/restaurant/bar.

Brugergrænsefladen er intuitivt let forståelig og byder derfor på væsentlige landvindinger ift. hvor hurtigt nyt personale lærer at bruge systemet (og betyder i foreningsbiografer med frivilligt personale der ikke kommer i biografen tit, at personalet ikke på hver vagt skal ’starte forfra’).

Den muse-fri betjening blot ved med fingeren at trykke på knapper på skærmen er ikke blot intuitivt forståelig – den er også hurtigere at bruge end vores traditionelle løsning baseret på tastatur og mus. Dette betyder en hurtigere afvikling af ekspeditionerne og dermed kortere køer.

Touch-løsningen betyder ikke blot hurtigere ekspeditioner og færre fejl – måske vigtigst af alt betyder den at dit personale møder dine gæster med større selvsikkerhed og større overskud til at give gæsten en god oplevelse i ekspeditionssituationen.

12’’ touch-skærm til dine gæster

Touch-skærmen til dine gæster forbedrer gæstens oplevelse markant. I ’placeringsøjeblikket’ viser skærmen en oversigt over salen med tydelig markering af den aktuelle ordre samt ledige og optagne pladser.

Ønsker gæsten en anden placering end den af systemet foreslåede peges der blot med fingeren på de ønskede pladser på skærmen.

Når skærmen ikke viser salsoversigten viser den en løbende opsummering over gæstens ordre.

Æstetik og robusthed

Vi kunne have realiseret touch-løsningen til Integra nogen procent billigere end vi har valgt at gøre.

Det er imidlertid vort indtryk at det er de færreste biografindehavere der ønsker at deres gæster skal have et ’billigt’ indtryk af biografen. Der kræses om stole, fremviserudstyr og andet der bidrager til gæstens oplevelse af høj, høj kvalitet.

Vi har valgt at gøre det samme med touch-løsningen da dette er et af de steder hvor gæsten i bogstaveligste forstand kommer i berøring med biografen. Derfor helmede vi ikke før vi fandt hvad vi selv finder markedets absolut flotteste touch-terminaler. Udstyr der ikke blot ser lækkert ud men som samtidig er robust og rengøringsvenligt og som derfor kan bidrage til at løfte oplevelsen i dit foyer-område nu og i mange år fremover.

Kontakt


1StepAhead ApS
Algade 68C, 2.
DK-5500 Middelfart
Tlf.: 70 23 00 49
kontakt@1stepahead.dk hep

Support


Alle ugens dage fra 9.00 - 21.00
Hotline tlf.: 70 23 00 49

Download

Læs mere om 1StepAhead og billetsystemet Integras funktioner, struktur og sikkerhed i nedenstående pdf'er. Her finder du også materiale om vores biografhjemmeside.

Billetsystemet, Integra (pdf)

Biografhjemmesiden, Phoenix (pdf)

Salgsterminal, biografer (pdf)

Kontakt os

Udfyld alle felter – så kontakter vi dig!